Skovlunde og Herlev Golfklubbers 2 golfbaner
Hjortespringbanen, en 18 hullers bane
Hjortespringbanen er en smukt beliggende bane med smalle fairways og mange naturlige forhindringer. F.eks. er der søer i spil på mere end halvdelen af hullerne og tæt bevoksning langs adskillige af de smalle fairways.
Selvom banen ikke er særlig lang er den, især efter en vellykket omlægning af 7 huller i 2001, en udfordrende bane for alle handicapgrupper.
Vejvisning til Hjortespringbanen, Syvendehusvej 111, 2730 Herlev
Marbækbanen, en 9 hullers bane
Har du ikke så meget tid, eller vil du øve det korte spil, anbefales du en tur på Marbækbanen der er beliggende et par kilometer syd for Hjortespringbanen for enden af Marbækvej.
Marbækbanen er en hyggelig, men ligeledes udfordrende bane med 9 par-3 huller af varierende længde (80-190m).

