Plejeplan for greens
Målsætning
At etablere greens med et ensartet tæt græstæppe, primært bestående af rødsvingel, og med en stimpmeterværdi mellem 8 og 9 fod. Greens skal være gode til at reetablere sig efter vinterens skader, så vi får en lang sæson med gode greens.
Strategi
For at imødekomme målsætningen har baneudviklingsudvalget i samarbejde med blandt andre DGU’s banekonsulent Allan Brandt udarbejdet nedenstående plejeplan. Denne vil løbende blive vurderet og justeret i henhold til indvundne erfaringer samt nyudviklinger indenfor pleje af greens.
1. Prop-prikning | Typisk 1-2 gange årligt |
2. Eftersåning | 2 gange om året. Der eftersås med 95% rødsvingel og 5% hundehvene |
3. Topdressing | Hver anden uge i sæson |
4. Vertidræning | En gang efter 1. november |
5. Vertikalskæring | Hver 14. dag i perioden fra 1. maj til 15. september |
6. Tromling | Efter behov |
7. Gødskning | Efter behov. Dog begrænses mængden af gødning med henblik på at stresse de 1-årige græsser |
8. Sprøjtning | Da vi ikke har tilladelse til brug af pesticider, bruges biologiske midler fra Novozymes |
9. Vanding | Efter behov, dog begrænses vandingen for at stresse de 1-årige græsser |
10. Fældning omkring greens | For at få sol og blæst på greens arbejdes der løbende på at få tilladelse til fældning/udskiftning af beplantningen omkring de greens som lider under skygge og læ. En fotoserie optaget en morgenstund juni 2006 viste at ca. halvdelen af greens lå i fuld eller delvis skygge flere timer efter solopgang, et forhold som er endnu værre om efteråret. |
11. Omlægning af greens | Da de ”gamle” greens lider under skygge, og ikke har den opbygning som i dag anses for optimal, skal det overvejes at omlægge disse. Dette i kombination med en fældning omkring greens vil være en god løsning. Baneudviklingsudvalget vil udarbejde et oplæg til bestyrelsen vedrørende en sådan omlægning. |
12. Klippehøjde | 4-5 mm. i sæson. Vi singleklipper 4 dage/uge for at opnå jævnere og mere faste overflader |
13. Stimpmeterværdi | Holdes så vidt muligt på 8 til 9 fod i sæson |
14. Afdugning | Hver morgen i slutningen af sæsonen |
